Toptryk Grafisk er et grafisk hus i Gråsten, som har afdelinger med web, dtp, design, digitaltryk, offsettryk og bogbind. Gennem de seneste måneder har Toptryk Grafisk ansat fem nye medarbejdere. Helle Holst Jakobsen, 33, er ansat som ordrestyrer. Helle har fungeret som indkøbsansvarlig og koordinator for grafiske løsninger i flere private virksomheder. De seneste tre år har hun været ansat som markedskoordinator hos Brandt Nordic A/S i Sønderborg. Hun er udlært i 1996 som indkøbsassistent hos Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, nu Stibo A/S, og har suppleret uddannelsen med en HD. Henrik Mogensen, 43, er ansat som ordrestyrer. Henrik har været medejer af familievirksomheden Aabenraa Bogtrykkeri, som blev solgt i 2006 til P. J. Schmidt, hvor Henrik fortsatte som salgskonsulent. Oprindeligt er han uddannet trykker og har senere uddannet sig til grafonom fra den Grafiske Højskole. Brian Boisen, 35, er ansat som grafiker. Brian startede i 1995 efter endt uddannelse som grafiker fra Designseminariet i Højer hos Markfrø Reklamebureau i Haderslev. Efter syv år gik turen til Aabenraa hos henholdsvis Marketeam Reklamebureau og Idea Reklamebureau.
Læs mere på mediamind.dk.
17.01.2008. 09:40